Hvordan sætter traumer sig i dit nervesystem, og hvorfor kan både du og de mennesker, du arbejder med, reagere længe efter, at den udløsende begivenhed er overstået?
På dette webinar introducerer Susan Hart dig for sin nyeste traumeforståelse og viser, hvordan både choktraumer og udviklingstraumer påvirker kroppen, følelser og adfærd.
Du bliver også præsenteret for redskabet Trivselstrekanten, som giver et enkelt overblik over, hvor mistrivsel opstår, og hvad der skal genoprettes for, at et menneske kan finde ro og retning igen.
På webinaret får du blandt andet:
- en praksisnær forståelse af, hvordan traumer påvirker nervesystemet, og hvordan du kan bruge den viden i arbejdet som socialpædagog
- viden om forskellen på choktraumer og udviklingstraumer, og hvorfor det gør en forskel i både observation og støtte
- inspiration til at se symptomer som signaler frem for “problemer”, så du kan arbejde mere nysgerrigt og reguleringsstøttende
- indsigt i, hvordan trivselstrekanten kan bruges som et konkret redskab i samtaler, vurderinger og socialpædagogiske indsatser