Socialpædagogernes hovedbestyrelse har vedtaget fem såkaldte service­deklarationer for TR-området.

  1. Servicedeklarationerne beskriver de ydelser, du som tillidsrepræsentant har krav på at modtage fra forbundet og kredsene.
  2. Nyvalgte tillidsrepræsentanter tilbydes introduktionssamtale og basisuddannelse
  3. Erfarne tillidsrepræsentanter tilbydes udviklingssamtaler og efteruddannelse
  4. FTR og MED-repræsentanter tilbydes oftere efteruddannelse og udviklingssamtaler end almindelige tillidsrepræsentanter
  5. MED-repræsentanter tilbydes særlige temadage

Servicedeklarationerne beskriver form og målsætning for de enkelte serviceydelser samt tidsfrister for, hvornår du har ret til at få de enkelte tilbud.

En gang om året evaluerer Socialpædagogerne, hvordan det går med at opfylde målsætningerne. Og vi undersøger ved brug af spørgeskemaer, om tillidsrepræsentanterne er tilfredse med kvaliteten af de tilbud, der gives.

Læs mere om de fem servicedeklarationer i "Kompetenceudvikling for tillidsrepræsentanter".