1. Find din medlemsliste
På din medlemsliste kan du se, hvilke kollegaer på din arbejdsplads der er medlem af Socialpædagogerne.
2. Indhent liste over medarbejdere
Skriv til din leder eller HR og bed om en liste over medarbejdere ansat på vores overenskomst, som du er TR for. Denne liste har du som TR ret til at få ifølge MED-aftalen (§ 11, stk. 4). Når du trykker på knappen, popper der en mail op, som du kan bruge.
3. Skriv til kollegaer, der ikke er på medlemslisten
Sammenhold nu din medlemsliste fra MitSL med listen over medarbejdere på din overenskomst. Hvis der står kollegaer på listen over medarbejdere, som ikke fremgår af din medlemsliste, kan det skyldes to ting: Enten er de forkert registreret, ellers er de ikke medlemmer af Socialpædagogerne. I begge tilfælde kan du sende dem den mail, der popper op, når du trykker på knappen.
4. Giv kredsen besked
Send en mail til din kreds, hvis der står medlemmer på din liste, som er stoppet på din arbejdsplads. Så har kredsen brug for at vide deres navn, fødselsdato og ansættelsesperiode. Hvis der er medlemmer på din arbejdsplads, som ikke fremgår af din medlemsliste, skal kredsen også have en mail. Du finder mailadressen ved at trykke på 'Send en besked' under din medlemsliste.