Hvis de lokale parter ikke kan blive enige om lokal løndannelse, har de faglige organisationer, kommunerne og regionerne aftalt et konfliktløsningssystem. Systemet kaldes tvistløsning. Tvistløsningssystemet er beskrevet i de respektive aftaler om lokal løndannelse, som findes i faglig håndbog.
Tvistløsningssystemerne i kommuner og regioner er meget lig hinanden, men ikke helt ens.
Både på det kommunale og det regionale område har tvistløsningssystemet fire niveauer. Dog er det kun bestemte typer uenigheder, som kan føres til niveau 4 på det kommunale område, øvrige uenigheder/sager kan kun føres til niveau 3. På det regionale område kan alle typer uenigheder/sager føres til niveau 4.
Hvis de lokale parter ikke kan blive enige i en lokal lønforhandling (nogle gange kaldet ”niveau 0”), kan TR og den lokale leder sende sagen videre til forhandling på niveau 1. Hvis sagen heller ikke kan løses ved niveau 1, kan sagen sendes videre til forhandling på niveau 2. Ved fortsat uenighed kan sagen sendes videre til niveau 3 og som sidste udvej til niveau 4. På det kommunale område er det dog kun sager om acontoløn og ”skal-tillæg” (dvs. hvor der efter overenskomsten skal ydes et tillæg uden beløbsgrænse), der kan videreføres til niveau 4. I øvrige sager er niveau 3 sidste udvej.
Det er aftalt i fællesaftalerne, at der skal udfoldes store bestræbelser på at finde løsninger lokalt på niveau 1 og 2, og at hvis det ikke lykkes, så er parterne enige om, at der i niveau 3 så vidt muligt skal findes en løsning.
Nedenfor beskrives hvem der forhandler sagen på hvilke niveauer.